23948sdkhjf

Anmasi i svensk samarbejde

Den sydjyske producent af vaskeanlæg, ultralydsrensere og filtersystemer har indgået et samarbejde med det svenske selskab Allkal, der ligeledes producerer vaskeanlæg.

- De laver roterende kurvevaskere, og det vil sige, at man roterer en kurv 360 grader inde i vaskeanlægget. I disse anlæg kan man vælge af have spuling, ultralyd, lufttørring, vakuumtørring samt manuel og automatisk håndtering af kurven alt efter kundens ønsker. Der er ingen producenter af den type vaskeanlæg i Danmark, og derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med dem, fortæller Anders Hedeby Sørensen, der er salgschef hos Anmasi.

Samarbejdet betyder, at de to virksomheder i samarbejde skal sælge de svenske anlæg i Danmark, mens Anmasi har fået forhandlingen i Tyskland. Omvendt skal svenskerne forhandle Anmasis anlæg i Sverige

- De har eksisteret i 25 år og har leveret utallige anlæg i Danmark. De vil fortsat levere anlæg i Danmark til eksisterende kunder samtidig med, at vi i fællesskab tager os af nye kunder, og vi skal også hjælpe dem med serviceopgaver, forklarer Anders Hedeby Sørensen.

- I Sverige har de fået forhandlingen af det hele. Vi har aldrig rigtig været store på det svenske marked, men de har allerede solgt fire maskiner, og den ene har været en stor maskine, og det synes vi faktisk har været en god start på samarbejdet, fortsætter han.

Anmasi har tidligere selv produceret enkelte vaskeanlæg efter samme princip, men Anders Hedeby Sørensen erkender, at de 25 års erfaring gør svenskerne til en bedre leverandør inden for netop den niche.

- Det er samme vasketeknologier som vores anlæg, men logistikken i den måde anlæggene er bygget op på er unik, forklarer han.

- Når man roterer en kurv, kan man vaske emner, der er geometrisk svære at vaske, fordi der skal vand ind alle steder. Man fylder et kammer op med vand og roterer emnerne, så de bliver vasket både indvendig og udvendig, uddyber han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078