Mir sparker døren ind til bilindustrien
Robotproducenten Mir har på tærsklen til det nye år netop præsenteret et samarbejde med den franske automationsproducent Faurecia.
Koncernen har 109.000 ansatte på verdensplan og laver primært løsninger til bilindustrien. Blandt kunderne tæller navne som Volkswagen, Citroën, Ford, BWM, Fiat/Chrystler med flere.
- Vi har næsten dagligt forespørgsler fra virksomheder, som ønsker at indgå globale aftaler med os, og en aftale som denne med Faurecia om udrulning af et stort antal mobile robotter på forskellige lokationer næste år, vidner om, at der er et kæmpe potentiale for vores fleksible, sikre og brugervenlige robotter. Vi ser frem til samarbejdet, og at hjælpe Faurecia til at opnå deres overordnede mål om at optimere deres produktivitet, siger Thomas Visti, der er direktør i Mir.
Aftalen bliver fredag fejret med en julefrokost hos MiR samt en særlig rejse i foråret 2019, hvor samtlige medarbejderne er inviteret.