23948sdkhjf

Brændeovnsfabrik udvider: Målet er 20.000 brændeovne om året

Brændeovnsfabrikken Heta i Rom i det vestjyske udvider produktionen og lægger i løbet af foråret 2019 1.600 kvadratmeter til sit produktionsareal.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Vi er i gang med et større optimerings- og logistikprojekt på hele fabrikken, fortæller direktør Carsten Bach.

Derfor har han investeret i nye maskiner og et nyt rense- og maleanlæg, der skal installeres til foråret.

Den nye hal på 1.600 kvadratmeter skal anvendes til indpakning og forsendelse af varerne. Her skal nye pålæsningsramper gøre det lettere at køre varerne direkte ind i de ventende lastbiler.

Heta investerer omkring 13 millioner kroner i de nye anlæg og udbygningen, men så skulle det også gerne gøre virksomheden i stand til at producere op mod 20.000 brændeovne om året.

I år har Heta langet 13.000 brændeovne, pilleovne og havepejse over disken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09