23948sdkhjf

Ørsteds første kommercielle batterilagringsprojekt er i drift

Ørsteds første kommercielle projekt inden for batterilagring, Carnegie Road, er nu i drift.

Det 20 MW store stand-alone batterianlæg, der er placeret i Liverpool i Storbritannien, består af tre batteribeholdere med tilhørende energikonverteringssystem – alt sammen leveret af NEC. Det skriver Ørsted på sin hjemmeside. 

- Vi har en vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, og det betyder, at vi får brug for mere end bare en grøn energiproduktion. Derfor investerer vi i energilagringsanlæg som Carnegie Road for at fremskynde overgangen til et smartere elnet med mindre CO2-udledning. Batterier og andre innovative lagringsteknologier vil udgøre en vigtig del af et integreret, grønt energisystem, hvilket er nødvendigt for at sikre, at vi i fremover kan tænde lyset uden at skade Jorden, siger Matthew Wright, managing director for Ørsted UK.

Værdifuldt element
Batterilagringsanlæg er af natur dynamiske og kan derfor reagere meget fleksibelt på behov i nettet, og de er derfor et værdifuldt element i et moderne energisystem med lav CO2-udledning.

- Kombinationen af lagring og vedvarende energi betyder, at vi nu kan levere infrastruktur, der forbedrer netdriften og i sidste ende leverer større værdi til os som forbrugere, siger Bridgit Hartland-Johnson, der er en del af Ørsteds nyligt dannede Onshore-forretningsenhed og ekspert inden for udviklingen af nye energilagringsprojekter i Storbritannien.

Carnegie Road er Ørsteds første kommercielle stand-alone, batterienergilagringsprojekt på 20 MW. Derudover har selskabet et 2 MW-batteri tilknyttet havvindmølleparken Burbo Bank. Dette projekt understøtter den 90 MW store parks produktionsplanlægning og leverer samtidig en række netydelser.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078