23948sdkhjf

Global Boiler Aalborg på opkøb

Den nordjyske virksomhed, der er specialiseret i reparation af dampkedler, trykbeholdere og rørsystemer, har købt den Dubai-baserede virksomhed Steam Global Marine.

Det opkøbte selskab skifter navn til Global Boiler Middle East, og Aalborg-virksomheden øger dermed sin tilstedeværelse i Mellemøsten.

Global Boiler Aalborg har udover afdelingen i Nordjylland også en afdeling i Singapore, og den nyopkøbte virksomhed i Mellemøsten skal fungere som et strategisk link mellem de øvrige afdelinger, skriver Global Boiler Aalborg i en pressemeddelelse.

Den nye afdeling har et kedelværksted med cirka 100 tons rørmaterialer, plader og specialudstyr, og virksomheden kan udføre kedelservice inklusive inspektioner, reparationer samt produktion og levering af reservedele.

Ved at have værkstedsfaciliteter og mandskab baseret lokalt i Mellemøsten forventer Global Boiler Aalborg at kunne give kunderne hurtigere responstider.

- Købet af Steam Global Marine giver markante vækstmuligheder for vores forretning gennem et udvidet servicetilbud til vores eksisterende klienter såvel som nye kunder, siger Uffe Nyborg Johansen, grundlægger og CEO hos Global Boiler Aalborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127