23948sdkhjf

Stort opkøb: Samson Agro fordobler omsætning

Et fransk opkøb fordobler Samson Agros omsætning og medarbejderstab. Gyllevogns- og møgsprederproducenten har købt aktiviteterne i den nødlidende, franske kollega, Pichon Industries. Overtagelsen er sket med virkning fra i dag, 4. januar.  

Med overtagelsen af Pichon Industries bliver Samson Agro Europas største producent af gyllevogne, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Den franske aktør producerer et bredt udvalg af gyllevogne, redskaber og møgspredere på to fabrikker i henholdsvis Frankrig og Polen.

- Det er en virksomhed, som arbejder i det samme forretningsområde, som vi gør. Gylle- og møgudbringning. Men det er en komplementerende virksomhed, og Pichon betjener en anden geografi og et andet subsegment af kundemassen, siger Lars Henriksen, administrerende direktør, Samson Agro, til Jern & Maskinindustrien.

Frankrigs førende
Forskellighederne på de to virksomheders kundesegmenter er slående. For mens Samson betjener de store maskinstationer og de store animalske producenter med stort, dyrt grej, finder Pichon Industries sine kunder i mellemstore og små animalske producenter med mindre grej.

- Der er en stor komplementaritet mellem os med hensyn til geografi og kunder, som vi betjener.

Pichon er Frankrigs førende producent med en markedsandel på 50-60 pct., har en mere latinsk markedsorientering og en meget stor markedsandel i Østeuropa, fortæller Lars Henriksen.

Tre fabrikker i tre lande

Samson Agro i Viborg har igennem en årrække øget sin omsætning og styktal, hvilket har betydet, at fabriksfaciliteterne i Viborg indenfor en overskuelig fremtid vil være i kapacitetsmæssige udfordringer. Med overtagelsen af Pichon Industries’ fabrikker i Frankrig og Polen kan de kommende kapacitetsudfordringer i Viborg løses. For både fabrikken i Frankrig og i Polen har kapacitetsmæssigt overskud, skriver Samson Agro i sin pressemeddelelse. Fabrikken i Frankrig er kun få år gammel, og den polske fabrik er gennemgribende renoveret indenfor de seneste få år.

- Hvordan synergier og kapacitetsbalancen på tværs af de tre fabrikker bedst kan udnyttes skal undersøges i den kommende tid, uddyber Lars Henriksen.

Fylder hele produktpaletten
Det franske opkøb har også en masse synergier med sig. De to forskellige produkter giver et bredere produktprogram, og derved er man samlet meget mere attraktive for maskinhandlere.

For tidligere udgjorde Samson Agro kun en del af maskinhandlerens programprogram, så den bredere pallette giver en stærkere position i kanalen mod markedet.

Derudover kan Samsons teknologiske forspring inden for miljøteknik også blive udrullet til Pichons produkter.

Økonomiske problemer
Pichon Industries kom i november 2018 under likvidation. Derfor har man i de seneste to måneder ledt efter en ny ejer.

- Der er noget i produktprogrammet, som vi vil rydde ud, men den fortsættende omsætning ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som Samsons. Måske en lille skvis mindre, siger Lars Henriksen om Pichon, der producerer langt flere, men billigere enheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047