23948sdkhjf

Fiberlaser designet til egenproduktion

Kapema i Thisted har leveret en 2 kW fiberlaser til Bilwinco i Hjørring

En 2 kW fiberlaser af type BLS-C1530 er netop købt hjem hos Hjørring-virksomheden Bilwinco.

Maskinen er fra tyrkiske Baykal og kan rumme plader på 1.500x3.000 mm. Kapema er eksklusiv forhandler af Baykal-produkterne i Danmark, og salgschef Jon Jensen vurderer, at det er de tyrkiske maskiners høje produktivitet, konkurrencedygtige pris og meget lave produktionsomkostninger, der gør dem attraktive for de danske industrivirksomheder.

Og det gælder ikke mindst virksomheder med behov for sikker levering af laserskårne emner til egen maskinproduktion.

- Hos Bilwinco har man netop købt maskinen for at sikre leverancerne til egen produktion, fordi vandskæreanlægget var fuldt booket, og man ønsker leverancerne in house. Det samme ser vi andre steder, hvor vi sælger maskinen. Der betyder leveringer "just in time" rigtig meget, og så er det mindre vigtigt, om maskinen kører hele tiden, siger Jon Jensen.

- Det er generelt for de tyrkiske laserskærermaskiner, at de er billigere, men de skærer meget fint. Arbejdskraften er billigere i Tyrkiet, og så laver de meget store serier, og det har også meget at sige. I det her tilfælde havde vi maskinen på lager, og den var leveret indenfor seks-otte uger, siger Jon Jensen.

Du kan læse meget mere om Bilwincos hjemtagning af produktion i den udgave af Jern & Maskinindustrien, som udkommer 18. januar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08