23948sdkhjf

Dansk metalindustri hægtet af 3D-kapløb

- Danske virksomheder kommer til at tabe opgaver, hvis de ikke fokuserer på maskiner til 3D-metalprint nu, lyder det fra DMG Moris salgsdirektør

Maskinerne findes - bare ikke hos de danske aktører i metalindustrien.

Det er det overordnede billede, når det handler om fremstilling af komplekse emner i metal ved hjælp af 3D-metalprint i kombinationsmaskiner, der lasersintrer metalpulver sammen i en proces, hvor der samtidig bearbejdes.

Og det billede bekymrer Lau Akstrup Jensen, som er salgsdirektør i DMG Mori.

- Der er for mange danske underleverandører, der ikke er med på det her, og jeg kan se, hvor langt man er andre steder. Du skal ikke længere væk end Hamborg, før du møder de her kombinationsmaskiner til 3D-metalprint i produktionen, siger Lau Akstrup Jensen, som opfordrer den danske metalindustri til at sætte fokus på mulighederne.

For der går ikke længe, før en masse emner vil være designet til at blive fremstillet additivt frem for med traditionel bearbejdning.

- I dag bruges maskinerne ikke kun til udvikling og prototyper, de bruges også til produktion. Emnerne bliver jo lavet på filer, der er utroligt nemme at sende rundt i verden, og hvis vi ikke kommer med nu, så taber danske virksomheder de her opgaver i Danmark, siger Lau Akstrup. Jensen.

Han erkender da også, at det umiddelbart kan være svært at regne en business-case ud på de avancerede maskiner, og derfor opfordrer han til, at flere parter kan gå sammen om at investere i en maskine.

- Det er skidt, hvis vi først skal til at kigge på maskinerne, når kunderne efterspørger kompetencerne, siger han.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157