Husker du hulbånds-revolutionen?
Af Dan S. Frandsen
Den hedengangne teknologi, hulbånd, hænger uløseligt sammen med industriens landvindinger i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. For da hulbåndsteknologien kom frem, betød det, at man kunne skabe og genskabe nøjagtige emner.
Det husker Aage Søndergaard, der blev selvstændig i 1986 og var en af de danske foregangsmænd inden for CNC-teknologien til pladebearbejdningsmaskiner.
Hulbåndet, der var lange papirstrimler, blev introduceret sammen med CNC-teknologiens forgænger NC-teknologi.
Dengang i 1970’erne var hulbåndet et stort fremskridt i forhold til de skabeloner, som man tidligere skulle bruge, når der skulle skæres ensartede emner i plader.
Tog landvindinger
- Man lod en stift køre på skabelonen, så det næste emne fik nogenlunde samme størrelse. Men det betød også, at emnet blev lige så hakket og ru, som skabelonen nu var. Dengang skar man mest med flammeskærer. Derfor var det nogle landvindinger, der blev taget fra midten af 1970’erne, siger Aage Søndergaard, der var med til at grundlægge pladebearbejdningsspecialisten JPBC i Rødkærsbro i Midtjylland tilbage i 1986.
- Præcisionen og kvaliteten blev voldsomt forbedret, siger han.
Hulbåndet blev programmeret ved hjælp af et tastatur. Operatørerne tegnede emnerne i koder. Det var G-koder for eksempel G72, mens andre værdier kunne være X10 og Y10, som betød, at man gik 10 millimeter ind i x-retningen og 10 op i y-retningen.
Computer kom til
NC-teknologi bliver senere afløst af CNC. I praksis betød det, at kodningen nu kunne vises på en computerskærm. Operatøren kunne derfor se streger på en computerskærm, og når stregernes ender nåede sammen, havde man kodet rigtigt.
- Det var virkelig en sund og god udvikling, fordi man kunne se, om tingene var rigtig programmeret, før de nåede produktionsudstyret. Dengang i midten af 1980’erne var det en revolution, at man simpelthen kunne se en tegning af et emne folde sig ud på en skærm, selvom det bare var nogle linjer, fortæller Aage Søndergaard.
Hos JPBC Investerede han som det første i en CNC-styret Amada revolverstanser. Styringen kostede 350.000 kr. og lignede en Commodore 64, husker han. CNC-investeringen udgjorde mindst 10 pct. af investeringen i en pladebearbejdningsmaskine, så den skulle tages med driftsøkonomisk.
Kodningen blev stadigvæk overført til maskinen med hulbåndsteknikken.
- Vi gjorde en ihærdig indsats for at finde ud af, om man kunne køre det over på en anden måde. Der gik mindst 10 år, før programmeringen blev overført med kabel, siger Aage Søndergaard.
Hulbåndet aflevererede kun et emne i 2D, og 3D-programmeringen dukkede først op langt senere.
Fremtiden er dataopsamling
Hver gang, der sker et teknologifremskridt, får effektiviteten et ordentligt hug op. Fra NC til CNC til 3D, og til nu hvor computer og maskine tager over. Det er kvantespring, uddyber Aage Søndergaard.
Han har været med i ERFA-grupper og deltaget i forskning på universiteter i Danmark, og han har et bud på de næste teknologiske spring.
- I fremtiden bliver udviklingen drevet af Big data og Industri 4.0. Nu samler man flere og flere data sammen. Det er erfaringstal. Så enhver uden viden om, hvordan materialet ter sig, kan skære, bukke eller stanse en plade, fortæller han.
- I mit hoved bliver det for nemt. Man skal ikke have den store uddannelse, for maskinen udfører opgaven for en. Men effektiviteten fortsætter op, spår pladespecialisten.
