23948sdkhjf

Nyt om navne: Expanite udvider ledelsen

Den sjællandske overfladebehandlingsvirksomhed styrker ledelsen med ansættelse af ny finance manager og chief sales officer

Expanite oplever fortsat kraftig vækst og udvider derfor organisationen ved bringe nye kompetencer ind i ledelsen.

Claus Læssøe-Nielsen er derfor blevet ansat som finance manager med ansvaret for økonomi, IT og HR i Expanites selskaber i Tyskland, USA og Danmark. Claus er 51 år, har en baggrund som revisor og mere end 25 års erfaring indenfor økonomi og ledelse fra blandt andet IT-branchen og senest fra Otis. Claus Læssøe-Nielsens primære fokus bliver at strømline Expanites økonomifunktioner i Danmark og internationalt, samt at indbygge mere robusthed i det finansielle beslutningsgrundlag.

Christian Søeberg er samtidig blevet ansat i en nyoprettet stilling som chief sales officer (CSO) med ansvaret for salg og marketing i Expanite. Christian Søeberg er 49 år, eksportingeniør og kommer med markant salgs- og marketingerfaring fra en bred vifte af industrier og internationale virksomheder. Han skal blandt andet fokusere på at løfte Expanites salgs- og marketingindsats ud mod nye markeder og dybere i eksisterende markeder, samt sikre at væksten fortsætter med kundetilfredshed som højeste prioritet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123