23948sdkhjf

Svensk stålgigant fordobler overskuddet

SSAB omsatte for 19,251 mia. svenske kr. (13,9 mia. kr.) i fjerde kvartal 2018, og det svarede til en fremgang på 13 pct. sammenlignet med året før. For hele 2018 steg omsætningen ligeledes med 13 pct. til 74,941 mia. svenske kr. (54,1 mia. kr.).

På bundlinjen bød kvartalet på et nettooverskud på 726 mio. svenske kr. (524 mio. kr.), hvilket var en fordobling fra 341 mio. svenske kr. (246 mio. kr.) året før. For hele 2018 steg overskuddet med 65 pct. til 3,805 mia. svenske kr. (2,8 mia. kr.).

Fremgangen skyldes bedre resultater i både Europa og USA, og de gode tendenser forventes at fortsætte i 2019.

- Den politiske turbulens omkring handelshindringer og de noget svagere økonomiske indikatorer bidrager til en vis usikkerhed omkring efterspørgslen på stål fremover. Samtidig ser vi fortsat positive signaler fra flere store kundesegmenter, hvilket gør at vi bedømmer udsigterne for første kvartal 2019 som relativt gode, skriver koncernchef Martin Lindqvist i en kommentar i regnskabet.

Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079