23948sdkhjf

Flextronics lukker og slukker

Selv om situationen virker håbløs, håber adm. direktør Peter Hinrup fortsat på, at en investor kommer forbi Pandrup og ser potentialet i elektronikvirksomheden.
Situationen er nærmest håbløs. Men adm. direktør Peter Hinrup og den øvrige ledelse i den nu lukningsdømte nordjyske elektronikfabrik, Flextronics i Pandrup, klynger sig til et halmstrå i et oprørt hav, skriver Dagbladet Børsen i dag.

Ledelsen håber fortsat på, at investorer kommer og redder virksomheden.

- Jeg fatter det simpelt hen ikke, hvis Danmarks mest moderne elektronikvirksomhed ikke kan overleve. Så er det, jeg
må stille det ubehagelige spørgsmål: Hvad er det lige vi skal leve af i Danmark i fremtiden. Vi kan jo ikke allesammen
leve af at barbere og klippe hinanden, siger adm. direktør Peter Hinrup til dagbladet Børsen.

Han måtte i går meddele de 330 medarbejdere på Pandrup-fabrikken, at forhandlingerne gennem flere måneder med danske og udenlandske investorer om en redning af Flextronics er endt resultatløst.

Mandag aften måtte Peter Hinrup og resten af ledelsen erkende, at slaget var tabt.

I sin storhedstid omsatte virksomheden for 5 mia. korner om året og havde et overskud på 126 mio. kroner. Så sent som i august sidste år var der 1700 ansatte i Flextronics, skriver Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079