23948sdkhjf

Grønbech & Sønner køber op

Grønbech & Sønner har med tilbagevirkende kraft per 1. oktober 2018 overtaget firmaet PFI Flowteknik

Firmaet PFI Flowteknik har siden 2007 været leverandør og samarbejdspartner for blandt andet danske pharma- og fødevarevirksomheder inden for pumper og instrumentering.

Med opkøbet overtager Grønbech & Sønner blandt andet agenturerne af Netzsch, Jabsco, Barksdale og Tuthill på det danske marked.

- PFI Flowteknik kan med deres lange anciennitet, gode relationer og stærke brands tilbyde en lang række løsninger og viden, der komplementerer Grønbech & Sønners eksisterende leveringsprogram og kompetencer, så vi samlet står endnu stærkere, udtaler administrerende direktør for Grønbech & Sønner, John Mathiesen, i en pressemeddelelse.

PFI Flowtekniks administrerende direktør og tidligere medejer, Jeffrey Baltzersen, tilføjer:

- Vi var kommet til et sted, hvor et generationsskifte var nødvendigt. At blive en del af Grønbech & Sønner ser jeg som en stor mulighed for fortsat udvikling af PFI Flowteknik, idet vi bliver en del af en større forretning og dermed kan tilbyde vores kunder løsninger, der spænder over et endnu bredere produktprogram samtidig med, at vi kan bevare vores nuværende samarbejde med både leverandører og kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08