23948sdkhjf

Kuni Maskinfabrik sender rekordordre afsted

De sidste 10 måneder har de 12 ansatte på Kuni Maskinfabrik arbejdet på en rekordstor ordre til virksomheden Advance Nonwoven. Det skriver Midtjyllands Avis.

Det drejer sig om to hydrauliske presser på henholdsvis 125 og 58 tons, som skal indgå i en ny presselinje på Advance Nonwovens fabrik i Nors i Thy.

- Advance Nonwoven er ved at starte produktion op, hvor rester af gummi, rester fra tekstilproduktion eller produktion af dyner og puder bliver lavet til granulatfibre. Granulatet presser man sammen i flere lag, så de ender med at blive til en plade i otte millimeters tykkelse. Det kræver et tryk på 3.800 ton og 140 graders varme. Pladerne kan bruges til alt muligt forskelligt - for eksempel lyddæmpende isoleringsplader, møbelplader eller plader til at bygge skillevægge med, siger direktør for Kuni, Palle Grønne Nielsen, til Midtjyllands Avis.

De to presser blev sendt afsted fra Kunis fabrik i Silkeborg mandag aften, og de næste par uger skal de installeres på fabrikken i Nors.

Originalartikel: https://www.mja.dk/artikel/to-kmper-krt-fra-silkeborg?tdmv=A16

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077