23948sdkhjf

Ventilatorer kuldetestet på Lindø

Danske Novenco har gennemført en varmetest af ventilatorer på Force’s testcenter

Ventilationsfirmaet Novenco Building & Industry har gennemført en omfattende test af sin Zerax-ventilator på Force’s nye klimatestcenter i Lindø Industripark.

Novenco skulle bruge en test af ventilatoren som en forudsætning for en stor ordre på et antal ventilatorer til et datacenter til en stor kunde. Kunden ville gerne have en test af, om ventilatorerne kunne arbejde helt op til 42 grader, uden at ventilatoren blev påvirket.

- Vi har kørt testen for at få et UL-certifikat, der viser, at ventilatoren kan køre ved 42 grader. Ventilatoren opfyldte alle krav, og den yder, hvad den skal, og bruger heller ikke mere energi under den høje temperatur, fortæller ingeniør og projektleder Kristine Skov fra Novenco Building & Industry.

- Ofte har kunden specielle krav til temperaturer, og derfor er det vigtigt at kunne bevise, at ventilatorerne lever op til disse krav, siger hun.

Kan køle i ørkener
Nogle af datacentrene ligger i ørkener. Så det er vigtigt, at ventilatorerne kan holde til høje varmegrader, siger hun.

Kristine Skov er godt tilfreds med testfaciliteterne på Lindø.

- Det var meget tilfredsstillende. Testkammeret har nyt udstyr, og der er meget kompetente folk i centret. Alt udstyret er kalibreret, så man er sikker på, at de målinger, man får, er korrekte, siger Kristine Skov.

Zerax-ventilatoren har en høj virkningsgrad på 90 pct. og dermed et lavt energiforbrug. Novenco bruger den sammen med en Danfoss-frekvensomformer for at opnå højst mulig effektivitet.

Novenco Building & Industry fremstiller ventilatorer til bygninger, tunneler og parkeringshuse. Virksomheden har knap 200 medarbejdere i Næstved. Virksomheden er ejet af den schweiziske koncern Schako Group.

Artiklen er en del af temaet Jern & Maskinindustrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069