Engelsk industri oplever fremgang
Engelske industrivirksomheder har set fremgang i antallet af ordre, og de forventer, at stigningen vil forsætte over det næste års tid.
Undersøgelsen er blevet udført af Confederation of British Industry og den engelske regerings regionale udviklingscentre. Den viser entydigt, at det indenlandske marked er ved at komme sig efter flere års tilbagegang. Fremgangen vil ifølge undersøgelsen også smitte positivt af på antallet af ansatte i den engelske industri, skriver Ingeniøren.