23948sdkhjf

Fusion har givet nye muskler

Aabo-Ideal er efter en vellykket fusion blevet en af de helt store spillere på markedet for anlæg til overfladebehandling

Et år efter, at E. Aabo Andersen og Ideal-Line fusionerede til Aabo-Ideal, ser virksomheden nu effekten af at være blevet en stor spiller indenfor overfladebehandling.

Det oplyser virksomheden, der gennemfører cirka 100 projekter om året, og det er med en hurtigere gennemløbstid i forhold til tidligere.

 - Det kører faktisk, som om vi altid har været ét selskab, siger administrerende direktør Gunnar Lassen, som peger på, at det har været en omfattende rejse at få lagt de to selskaber sammen, men nu, præcis et år efter, at fusionen blev en realitet, er det tydeligt for ledelsen, at det var den rigtige beslutning.

Producerer på to fabrikker
Aabo-Ideal har valgt at producere de fleste standarddele i Svendborg, mens ordrespecifikke dele produceres i Vester Aaby. I alt forlader to anlæg fabrikkerne i Svendborg og Vester Aaby hver uge.   

- Det giver bare nogle andre muligheder at være blevet så store. Vi oplever en høj troværdighed hos kunder af at have slået to kulturer så hurtigt sammen, uden at det er gået ud over kundetilfredsheden, siger Claus Aabo Andersen fra Aabo.

 Selvom en virksomhed nu er blevet til to, så er det ikke sådan, kunderne oplever det.

- Vi ønsker, at uanset hvor komplekst et anlæg kunden bestiller, skal det være enkelt at være vores kunde. Derfor har vi valgt at beholde alle steps i gennemførslen, lige fra hurtig og effektiv projektering, produktion, konstruktion, elektrisk og mekanisk montage, og undervisning in-house, og dermed bliver vi en one-stop-shop-leverandør. Vi sikrer med det setup en proces for vores kunder, hvor al information vedrørende deres projekt går gennem én dedikeret projektleder, siger Gunnar Lassen.

Aabo-Ideal har netop ansat Bo Dybbro som CFO, samt Mogens Garder som CEO. Ansættelserne kommer efter fusionen, hvor den samlede ejerkreds har besluttet, at den forventede vækst kræver fokus på den interne del af forretningen samtidig med, at Gunnar Lassen og Claus Aabo Andersen fokuserer på salgsdelen.   

Artiklen er en del af temaet Scandinavian Coating 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157