23948sdkhjf

100 nye medarbejdere på et år

Produktionen af scrubbere boomer og sikrede sorte tal i 2018 hos ME Production

ME Production har efter flere års tilløb fået hul på salget af scrubbere, og det kan ses på selskabets regnskab for 2018, hvor bruttofortjenesten steg med 50 pct. til 42,7 mio. kr.

Overskuddet før skat steg med 22 pct. til 1,7 mio. kr.

Samtidig har der været et veritabelt boom i antallet af ansatte. Produktionen af scrubbere kræver ekstra hænder, og siden januar sidste år er medarbejdertallet ifølge Nordjyske Stiftstidende steget fra 55 til 150.

- Vi forventer i løbet af sommeren at nå op på 175 ansatte. Vi ser ganske lyst på fremtiden, siger Jens Peter Faldt, administrerende direktør hos ME Production, til avisen.

Han forventer, at produktionen af srubbere topper i 2022, hvor de fleste skibe vil have fået installeret det påkrævede røgrensningsudstyr, og herefter vil der være et mindre marked til nye skibe.

Ifølge selskabets ledelsesberetning forventer man at øge overskuddet i 2019, og hovedparten af de nødvendige ordrer er allerede i hus.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/plus/erhverv/skibsroeg-er-fast-arbejde-fra-55-til-175-ansatte-paa-mindre-end-to-aar/ecf7d67b-f53e-427a-99c2-cfccd6170ff2

ME Production A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 42,7 28,4
Driftsresultat 1,9 1,7
Resultat før skat 1,7 1,4
Årets resultat 1,3 1,1
Balancesum 87,0 38,3
Egenkapital 10,9 9,6
Antal ansatte 69 48
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128