Tick Cad udvider forretningen
Tick Cad, der mest er kendt som leverandør af Autodesk-software har udvidet forretningen med Faro 3D Design ScanArm 2.5C og software fra 3D Systems. Det oplyser Tick Cad i en pressemeddelelse.
En scanning med en 3D Design ScanArm resulterer i en punktsky af målepunkter. Resultatet importeres i software fra 3D Systems, som gør det muligt at tage mål og arbejde videre med projektet.
- Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for brugen, men generelt kan man sige, at alle brancher der arbejder med reverse engineering, konstruktion, 3D-dokumentation, opmåling af prototyper, 3D-print og dokumentation af sliddele, vil have stor fordel af at anvende 3D-scanning, idet 3D-laserscanning effektiviserer arbejdet, siger Leif Jessen Hansen fra Tick Cad.