23948sdkhjf

Mærsk vil sejle på brugt madolie

I et nyt forsøg skal 'Mette Maersk' sejle til Shanghai og retur på 20 pct. biobrændsel.

I et nyt forsøg skal containerskibet 'Mette Maersk' sejle fra Rotterdam til Shanghai og retur med 20 pct. brugt madolie blandet i brændstoffet. Brugen af biobrændsel vil på den tur alene hindre udledningen af 1500 ton CO2 og 20 ton svovl, svarende til den årlige udledning fra 200 husstande.

Forsøget sker i samarbejde med en gruppe af multinationale hollandske virksomheder, heriblandt Heineken, Unilever, Phillips og Shell, der er gået sammen i Dutch Sustainable Growth Coalition. Shell leverer brændstoffet, de andre sponsorerer forsøget, og Maersk er den operationelle partner.

- Biobrændstoffer er en af de gangbare løsninger, som kan implementeres på kort og mellemlangt sigte. Med det her forsøg vil vi gerne lære mere om at bruge biobrændstof generelt, ligesom vi gerne vil blive klogere på mulighederne for at øge brugen af det på en bæredygtig og økonomisk facon, siger Søren Toft, COO i Maersk, i en pressemeddelelse.

Shipping står ifølge Maersk for 90 pct. af de transporterede varer globalt og for tre pct. af den globale CO2-udledning. En andel, der forventes at stige til 15 pct. frem mod 2050, hvis ikke der bliver grebet ind. 

'Emma Maersk's tur med biobrændstof i tanken finder sted imellem marts og juni 2019. Der er tale om andengenerations biobrændstof, som er kendetegnet ved, at det er udvundet af affaldsprodukter som fx. spild fra træpiller eller skovhugst. I dette tilfælde kommer det fra brugt madolie. 

Maersk er et blandt flere rederier, der tester biobrændstof. I Norden går man i løbet af 2019 så langt som til at tilbyde sine kunder muligheden for at købe sig til CO2-neutrale sejladser ved brug af andengenerations biobrændstof. 

Læs mere: Norden vil tilbyde CO2-neutral transport i 2019

Artiklen er en del af temaet Bæredygtig IDAG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078