Opkøb: Danfoss har 30-40 virksomheder i kikkerten
Sidste år opkøbte Danfoss seks virksomheder, og vi kommer til at se flere opkøb i de kommende år. Det skriver Finans.dk.
Koncernchef Kim Fausing har i alt 15 mia. kr. til rådighed til mulige opkøb, og det giver betragtelige muskler at spille med.
Derfor følger Nordborg-koncernen lige nu 30-40 virksomheder, som man overvejer at overtage helt eller delvist.
Ifølge Kim Fausing ligger der to strategiske betragtninger bag opkøbene: Der skal være tale om virksomheder, der styrker eller supplerer et eksisterende forretningsområde.
- Det handler om hastighed. Ved at købe os til attraktiv teknologi kan vi udvikle os langt hurtigere i stedet for selv at bruge år på at udvikle det samme, siger Kim Fausing til Finans.dk.
Han anslår, at opkøb skal bidrage med en årlig vækst i omsætningen på 1-3 pct. årligt de kommende år, mens yderligere 4-5 pct. skal komme organisk.
Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE11267367/danfoss-spiller-med-de-finansielle-muskler-har-15-milliarder-til-opkoeb/