23948sdkhjf

Carsoe lander kæmpeordre i USA

Carsoe, der har specialiseret sig i udvikling og levering af komplette fiskefabrikker til skibe, har efter et intenst samarbejde mellem Carsoe i Danmark og USA landet en ordre til Arctic Storm Management Group i Seattle.

Det amerikanske selskab har købt det største og mest avancerede nybyggede fiskefartøj i USA siden 1980’erne.

- Alle andre skibe har typisk været ombygninger på skibe fra 80’erne og 90’erne, og ingen andre har før fået bygget et skib målrettet fangsten af Alaska Pollock i havet omkring Alaska. Det er især den øgede efterspørgsel efter Alaska Pollock i blokke til USA, Europa og Asien, der har ansporet os til investeringen, og skibet erstatter samtidig vores lidt mindre eksisterende fartøj Arctic Fjord, lyder det fra Doug Christensen, CEO i Arctic Storm Management Group.

Skibet, der går under navnet Rolls-Royce NVC 336 WP, er 100x21 meter, og ud over at være det største skib, Rolls-Royce nogensinde har bygget, er det også det første Rolls-Royce-skib, der skal bygges på amerikansk grund. Skibet er allerede ved at blive bygget på det amerikanske værft Thoma-Sea Marine Construction i Louisiana i et tæt samarbejde med Carsoe i USA og Danmark.

- Med vores hidtidige ordrer har vi vist, at vi som én ud af blot to virksomheder i verden er i stand til at håndtere komplette fiskefabrikker til skibe af den her kaliber. Ordren til Arctic Storm Management Group forstærker vores markedsposition betydeligt, ikke mindst i USA. Vi er valgt som leverandør, fordi vi har et team af dygtige medarbejdere med stor erfaring inden for denne type fiskeri, og fordi vi har den bedste palleteringsløsning, siger Mikkel Jacobsen, CEO i Carsoe.

Skibet til Arctic Storm Management Group bliver udstyret med Carsoes fiskefabrik til produktion af Alaska Pollock, enten som fiskeblokke eller surimi samt fiskemel og -olie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08