23948sdkhjf

Keramiske lejer trak overraskende stor opmærksomhed

Brd. Klee havde Ceramicspeed-lejer med i kufferten til året Hannover-messe

Ceramicspeeds lejer var for første gang med Brd. Klee på Hannover Messen. Og selvom lejerne ikke var placeret i allerforreste række på messestanden, så tiltrak de sig overraskende stor opmærksomhed.

- De besøgende har hørt om Ceramicspeed, og der er en relativt stor interesse. En tredjedel af de indkomne leads mandag var på lejer, og det er mere end forventet. Det er fedt at se, at der er et behov og en lyst til at bruge dem på trods af, at de er dyrere end almindelige lejer, siger Henrik Holm Andersen, key account manager, Brd. Klee.

Verden kender Ceramicspeed
Det er også første gang, at Henrik Holm Andersen er med på messen, og han er imponeret over, hvor vidt interessen når ud i verden.

- Folk fra Israel, Finland, Rumænien, Norge, Brasilien og Indien kender til Ceramicspeed.

Lejerne er et af de fire produkter, som Brd. Klee havde med. Messestanden viste også robotter, motorer og blæsere fra Brd. Klees sortiment frem. Og her passede de danske lejer godt ind.

Mange forskellige behov
Henrik Holm Andersen fortæller, at de fleste kender lejernes egenskaber på grund af den lejestrøm, der er i en elmotor, når der er frekvensomformer. Det er også det, som de fleste besøgende er interesserede i. Når de besøgende også hører, at lejerne kan holde til meget højere temperaturer, for eksempel når de kører med kompressorer, er der mange, der vil skifte dem ud.

- Vi har været gennem alle de store fordelsgrupper i løbet af de to første dage. Isolerende lejer, støvede miljøer, høj hastighed og høje temperaturer. Både maskinbyggere, kompressorbyggere og servicefolk, spørger interesseret ind, siger Henrik Holm Andersen.

- Der har været to interesserede, der arbejder i støvede miljøer, fra Israel. Vi har haft en overraskende stor og positiv feedback.

Artiklen er en del af temaet Hannover Messe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082