23948sdkhjf

Tung industri ønskede stærkere Mir-robot

Mir har udviklet en ny mobil robot med lasteevne på 1.000 kilo til den tunge industri. Samtidig barsler firmaet med kunstig intelligens

Danske Mobile Industrial Robots (Mir) har introduceret en ny mobil robot, der kan løfte 1.000 kilo. MiR1000 er ifølge Mir udviklet efter et stærkt ønske fra industrier, der arbejder med tunge komponenter som fly- og bilindustrien.

Robotten blev introduceret på Automate-messen i Chicago. Det er den fjerde i rækken af Mir-robotter.

- Med MiR1000 udvider vi igen mulighederne indenfor automatiseret intern logistik. Vi lytter til vores kunders behov og imødekommer dem hurtigere end nogen anden på markedet, siger Mirs CEO Thomas Visti.

- I dag skal virksomheder kunne producere en stor varians i produkter, men i mindre antal end tidligere. Derfor har de brug for en fleksibel produktion med agil indretning, og de går ofte fra linjeproduktion til celleproduktion, siger han.

Ud over MiR1000 introducerede Mir også en ny software med kunstig intelligens. Den gør Mirs robotter i stand til at forudse forhindringer langt forude ved hjælp af en kombination af kameraer og software. Det vil gøre robottens ruteplanlægning bedre.

Læs mere om: MiR
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112