23948sdkhjf

Dansk Fronius-agentur skifter hænder

Svejseudstyr fra Fronius har fået ny eneagent i Danmark. Fra 1. maj i år bliver Tornbosvejs i Esbjerg agent og samarbejdspartner i Danmark for den østrigske producent. Tidligere var handels- og ingeniørvirksomheden Löwener eneforhandler i Danmark, men fortsætter som forhandler efter aftale med Tornbosvejs. 

I valget af Tornbosvejs som ny dansk samarbejdspartner og agent har Fronius lagt vægt på, at Esbjerg-virksomhedens produkter er 100 procent koncentreret om svejseteknologi og svejseudstyr, skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.

Samtidig har det spillet en afgørende rolle, at Fronius’ direkte kontaktled til det danske marked for svejseprodukter vil være gennem et team af 15 medarbejdere med en stærk faglig baggrund inden for svejsning, uddyber partnerne.

To kompagnoner
Ejerskabet af Tornbosvejs har siden årsskiftet været ligeligt fordelt mellem Kaare Schultz Pedersen og Nikolaj Thorsted. De to kompagnoner har tilsammen rigtig mange års erfaring med svejsning.

Tornbosvejs sonderer i øjeblikket markedet i forbindelse med etableringen af et udvidet forhandlernet.

- Vi satser på at opbygge et jævnt fordelt forhandlernet i Danmark, og vi er i øjeblikket i god dialog med en række virksomheder. I denne sammenhæng har vi etableret forhandleraftaler med danske robotintegratorer, der har en profil, som passer til vores i forhold til Fronius’ strømkilder og løsninger inden for robotsvejsning, siger direktør Kaare Schultz Pedersen, Tornbosvejs.

Fakta om Tornbosvejs

Grundlagt i 1980

15 medarbejdere

Salg, service og reparation over hele Danmark

Hjemsted i Esbjerg

Leverandør af alt til svejsning og skæring 

Fakta om Fronius

Mere end 5000 ansatte Worldwide

Mere end 1.200 aktive patenter

Absolut teknologiførerende

Ca. 550 ansatte i udviklingsafdelingen

Repræsenteret i Danmark i mere end 20 år

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078