23948sdkhjf

Elbiler ændrer eftermarkedet

Elbilsomstillingen sker hastigt, og den rammer bilfbranchen hårdt - også i Danmark. Elbilernes indtog og deres indflydelse på eftermarkedet var højt på agendaen på "Vores autobranche" den 7. og 8. maj på Gram Slot.

Elbilernes indtog - også i Danmark - og deres indflydelse på eftermarkedet var i den grad på agendaen, da "Vores autobranche" den 7. og 8. maj blev afholdt på Gram Slot.

Både Norge og Holland er en hel del længere fremme, når det gælder udbredelsen af elbiler, og repræsentanter for de to lande deltog netop på branchedagen om tirsdagen.

Fra Norge var det Knut Martin Breivik, fagchef i Norges Bilbransjeforbund (NBF), der talte om, hvordan elbilerne ændrer den danske autobranches dagligdag, mens Geert Brummelhuis, chef i brancheorganisationen Bovag siden talte om den hollandske elbilsmodel, og hvad eftermarkedet lære af den.

- Nogle mener, at den grønne omstilling er "the green shit". Men omstillingen sker hastigt, og vi har snart så meget data, som viser præcist, hvad bilforhandlere og eftermarkedet i Danmark kan forvente sig af elbilernes indtog, sagde Knut Martin Breivik, der er en af de personer i Skandinavien, som lige nu ved mest om, hvad autobranchen udsættes for med biler på el kontra benzin eller diesel. Både når det gælder salg, infrastruktur, brugtbilsalget og ikke mindst eftermarkedet.

Tidligere har han været country manager for Nissan i Norge, direktør for Mercedes Benz TKW/LKW i Norge og daglig leder af stor Opel-forhandler.

Store konsekvenser

Den norske elbilsrejse begyndte allerede i starten af 1990’erne med en række politiske tiltag.

- I 2018 var andelen af elbiler 31,2 procent mod 20,8 procent i 2017. Markedet er virkelig ved at få fart på, og det har store konsekvenser for alle dem, som er vant til at tjene penge på benzin- eller dieselbiler. I 2025 forudser vi, at antallet af mekaniske opgaver og alt det salg, som hører med til det, vil falde med 6,2 procent. Og allerede i 2030 vil det falde med næsten 20 procent, vurderede Knut Martin Breivik.

- Der kommer til at ske drastiske fald på både arbejdstimer brugt på bilerne og på behovet for bevægelige reservedele, olie, filtre og lignende.

En hård hverdag i vente

Så hvad betyder alle de tal for et mindre værksted og bilhus, som måske ikke lige kan se dette ske for sig foreløbigt, men som godt ved, at en eller anden omstilling er i gang?

Knut Martin Breivik fremlagde hertil en case med en mindre forhandler med otte personvognsmekanikere eller teknikere ansat.

Dertil føjede han andelen af elbiler solgt i Norge til - altså en markedsandel på cirka 30 procent, som situationen er i dagens Norge. Den fremtidige nedgang i et årligt overskud - hvis der er et sådan - løber op i hele millioner kroner.

- Det lyder som et vildt tal. Men det er ud fra de værst tænkelige scenarier, nemlig at man ikke foretager sig noget som helst og bare lader udviklingen køre, sagde Knut Martin Breivik.

En forsvarsplan

Men hvad gør man så? Er løbet kørt, hvis danskerne pludselig vender benzin- og dieselmotorer ryggen? Eller hvis politikerne eksempelvis forbyder fossilt brændstof til personbiler? Og at branchen derfor er nødt til at omstille sig til eldrift?

- Der er stadig produkter som dæk, aircondition, autoglas og telematik, som fortsat vil give omsætning og indtjening til bilhusene og værksteder. Men det handler om, at man som dansk erhvervsdrivende inden for bilområdet får kigget grundigt på sin forretning og vurderet, om man kan adskille sig fra de andre i kapløbet, når bilernes tid brugt på værkstedet falder. Så skal der tænkes i andre produkter, sagde Breivik.

Flere skader - som det er nu

Der er også et andet element, som gør så gældende med elbiler på det norske marked i øjeblikket. De bliver oftere skadet end traditionelle biler. Og så koster flere af elbilernes komponenter, blandt som følge af vægtbesparende materialer, langt mere end normalt. Sidst men ikke mindst har de flere sensorer, som skal vedligeholdes.

- Det kan være med til at opveje noget af det tab, som forhandlere og værksteder har på de mere konventionelle opgaver. I stedet rykker det i en anden retning. Blandt i form af flere karrosseri- og lakskader, som det er lige nu, forklarede Knut Martin Breivik.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtig IDAG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089