Mindre virksomheder forsker på livet løs
Virksomheder med under 50 ansatte udgør nu den næstmest forskende gruppe i dansk erhvervsliv - kun overgået af de allerstørste virksomheder.
Tallene er meget overraskende, fordi alle analyser tidligere har vist, at netop de mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at omsætte viden til nye produkter og tjenesteydelser, skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Dette forhold udpeges som et af de helt store problemer for dansk erhvervsliv, men for de helt små peger pilen altså den rigtige vej. Virksomhederne har kastet sig over forskningen for bedre at kunne klare sig i konkurrencen, skriver Fyens Stiftstidende.