23948sdkhjf

Rekordordre til Scantool Group

Den nordjyske producent af værktøjsmaskiner i Brovst har haft ekstra travlt de sidste par måneder

Scantool Group, der producerer værktøjs-, slibe- og pladebearbejdningsmaskiner, har netop afsendt den største ordre til dato til Saudi Arabien. Det oplyser den nordjyske virksomhed i en pressemeddelelse.

Virksomheden blev udvalgt foran to andre, der var med i det endelige opløb om at vinde ordren.

- Scantool Group skiller sig ud fra konkurrenterne på markedet ved at være en producent, modsat et handelsselskab. Det giver os den fordel, at vi lettere kan imødekomme kunders specielle ønsker, hvilket blandt andet har været en af årsagerne til, at pilen pegede på os. Derudover er vores maskiner kendt for at være solide kvalitetsmaskiner til fornuftige priser, udtaler administrerende direktør Claus Nielsen.

Ordren lyder på 56 maskiner, heriblandt virksomhedens største pladebearbejdningsmaskiner i form af hydrauliske sakse, bukkemaskiner, drejebænke og motoriserede valser, men også de velkendte geardrevne søjleboremaskiner er på ordrelisten.

Når de er pakket, fylder de 12 styk 40 fods containere, så der har været pres på lagerkapaciteten de sidste mange måneder.

Døren til et helt nyt marked er åbnet
Tilbage i marts måned havde Scantool besøg af repræsentanter fra henholdsvis Tieseng Arabia Co For Industrial Service, Al-Dafe Trading & Contracting, der er den lokale samarbejdspartner, samt repræsentanter fra Saudi Grains Organization, der har værksteder i hele Saudi Arabien. Formålet med mødet var at bekræfte handlen og besigtige maskinerne inden afgang.

Efter mødet er det Scantools klare opfattelse, at en dør har åbnet sig til det saudiarabiske marked, og sammen med samarbejdspartneren Tiseng Group ser man positivt på de fremtidige muligheder for samhandel.

- Det har været et spændende projekt for Scantool Group, og vi ser frem til, hvad fremtiden vil bringe på baggrund af denne ordre, siger Claus Nielsen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094