23948sdkhjf

Overfladebehandler indgår samarbejde med bryggeri

Dansk Anodiserings Industri og Thisted Bryghus har indgået et samarbejde om neutralisering af Thisted Bryghus' spildevand med DAI’s brugte syre. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

DAI arbejder blandt andet med overfladebehandling af forskellige emner, og har af og til behov for at udskifte de svovlsyrebade, der indgår i produktionen, da aluminiumsniveauet ellers bliver for højt.

DAI begyndte derfor at undersøge mulighederne for, hvordan de kunne komme af med deres syre på den mest bæredygtige måde og kontaktede Thisted Bryghus, der bruger syre til at neutralisere bryggeriets spildevand.

- Vi har fundet en god løsning på at komme af med vores affaldsprodukt på en bæredygtig måde. På sigt håber vi dog, at vi selv kan regenerere syren, så syren kan genanvendes i virksomheden, siger kvalitets- og miljøchef Anna Brit Uldbjerg, DAI.

På Thisted Bryghus glæder man sig også over samarbejdet.

- Vi er glade for den løsning, vi har fundet med DAI. Det er en win win for begge parter, som andre virksomheder også ville have gavn af at benytte sig af. Vi har sparet en del ressourcer på indkøb af syre, og DAI har fundet en miljørigtig måde at komme af med deres brugte syre, siger produktionschef Theis Dahlgaard fra Thisted Bryghus.

Thisted Kommune har fungeret som sparringspartner på forsøget: man har kontrolleret fortyndingsgraden af affaldssyren og stillet vilkår til brugen af syren og foretaget regelmæssige kontrolanalyser. Disse vilkår er stillet for, at udledningen af affaldssyren ikke giver problemer for kloakrør, Thisted Rensningsanlæg og endelig udledningen til Limfjorden.

Artiklen er en del af temaet Bæredygtig IDAG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118