23948sdkhjf

Pumpeproducent køber underleverandør

Morten Skovgaard har overtaget de to Nykøbing Falster-virksomheder Nymetal og Nymetal Maskinfabrik. Det skriver Folketidende.dk.

De to virksomheder har været i familien Hendriksens eje siden 1925, og de beskæftiger 40 medarbejdere, som altså nu får ny arbejdsgiver.

Morten Skovgaard ejer ligeledes pumpeproducenten Merser Pumper, som har brugt Nymetal som underleverandør.

- Der er en rigtig god udvikling hernede (på Nymetal-virksomhederne, red.) , og der er gang i mange gode projekter. Jeg vil også bidrage med nogle nye ting, vi skal have ind. Det er ting til pumpeindustrien og lignende, så det er indenfor samme branche, siger Morten Skovgaard til Folketidende.dk.

De tre selskaber vil fortsat blive drevet som tre selvstændige enheder.

Originalartikel: https://folketidende.dk/Erhverv/Nykoebing-virksomheder-opkoebt/artikel/510841

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.205