Nyt om navne: Eaton opruster i salget
Tommy Schwartz er blevet ansat som service sales manager hos power management-virksomheden Eaton.
I sin nye stilling får han ansvar for salg af Eatons serviceløsninger, hovedsageligt i relation til virksomhedens UPS-anlæg, der giver batteri backup og dermed beskyttelse mod nedetid. Samtidig skal han sikre den fremtidige udvikling af og vækst i Eatons serviceforretning i Danmark.
Eaton har hentet Tommy i marine-branchen, hvor han de sidste fire år har arbejdet som operations manager hos Wärtsilä Danmark.
Tommy Schwartz er oprindeligt uddannet lastbilsmekaniker.