23948sdkhjf

ME Production lander ny scrubber-ordre

ME Production i Frederikshavn rider stadig med på scrubber-bølgen og har fået en ny ordre på ti scrubbere.

Denne gang skal scrubberne sendes til Grækenland, hvor det græske rederi Neptune Lines lægger til kaj. Neptune Lines har i dag 16 fragtskibe, som blandt andet fragter biler over Middelhavet.

Skibene har en kapacitet på mellem 530-3.800 biler, og nogle af dem skal nu forsynes med røgrensere, oplyser ME Production i en pressemeddelelse.

Neptun Lines er den første græske kunde hos ME Production, og de to første installationer er allerede gennemført med succes. 

ME Production har en ambition om at skulle levere en scrubber om ugen både i Danmark og Kina, hvor den danske fabrikant har et joint venture om scrubberproduktion med rederiet Torm og Guangzhou-værftet.

Indtil videre går alt efter planen, lyder det i pressemeddelelsen. Et anlæg koster mellem 7,5 og 10 mio. kr.

Neptune Lines' investering i scrubber-systemer skyldes de kommende IMO-krav om, at der i 2020 maksimalt må være 0,5 pct. svovl i skibes udstødningsgas.   

ME Production har siden 1. januar 2018 produceret over 30 scrubbere i Frederikshavn. Det har øget antallet af medarbejdere i Frederikshavn fra 60 til 150. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173