23948sdkhjf

SSAB mærker stadig usikkerhed i Europa

Alligevel lykkedes det den svenske stålkoncern at fordoble overskuddet i andet kvartal.
I andet kvartal 2011 kunne SSAB notere en vækst på 8 %, og den svenske koncern omsatte således for 11,769 mia. svenske kr. (9,6 mia. kr.).

Det resulterede i et overskud på 1,179 mia. svenske kr. (1,0 mia. kr.) mod et overskud på 624 mio. svenske kr. (511,1 mio. kr.) i andet kvartal 2010.

- Andet kvartal indledtes med en god efterspørgsel, men vi kunne se en vis afmatning mod slutningen af perioden, siger koncernchef Martin Lindqvist.

- Udviklingen i vores amerikanske forretning fortsatte med at være positiv. Forretningen i Asien fortsætter også med at udvikle sig stærkt, mens markedet i Europa prægedes af den usikkerhed, som de statsfinansielle kriser har medført. Mod slutningen af kvartalet mærkedes et pres nedad på tyndplade-priserne, mens priserne på grov-plader var mere stabile, fortsætter Martin Lindqvist.

- Vedligeholdsarbejder og en normalt lavere aktivitet i tredje kvartal vil påvirke resultatet negativt. Dette sammen med fortsat prispres, øgede råvareomkostninger og usikkerhed omkring udviklingen i Europa gør, at udsigterne peger mod, at tredje kvartal bliver svagere end andet kvartal. Bedringen fortsætter dog, og efterspørgslen forventes at blive bedre sammenlignet med 2010, slutter Martin Lindqvist.
Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094