23948sdkhjf

Praktikpladspris til Poul Johansen Maskiner

Poul Johansen Maskiner i Fårevejle gør, hvad de kan, for at deres lærlinge skal trives i virksomheden.

For eksempel bliver lærlingene taget godt imod og ligestilles med de andre medarbejdere på arbejdspladsen. Det ligger i DNA’et hos Poul Johansen Maskiner at have mange lærlinge og prioritere ressourcer til tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb. Derfor modtager virksomheden DI Vestsjællands PraktikPladsPris 2019.

PraktikPladsPrisen blev overrakt til Poul Johansen Maskiner på DI Vestsjællands Erhvervstræf den 4. juni af formand Steen Søgaard og borgmester Thomas Adelskov fra Odsherred Kommune.

Det er første gang, PraktikPladsPrisen bliver uddelt.

- Poul Johansen Maskiner A/S tager ekstra god hånd om sine elever og lærlinge ved at fokusere på de sociale rammer for at sikre trivsel på arbejdspladsen. Virksomhedens elever og lærlinge opfattes som en del af ”Poul Johansen-familien” fra dag ét, og på virksomheden går høj faglighed og social fokus hånd i hånd. Det er fuldt fortjent, at Poul Johansen Maskiner A/S er årets vinder af PraktikPladsPrisen og et godt eksempel for andre på, hvordan man kan gøre en indsats for at uddanne fremtidens arbejdskraft, siger Steen Søgaard, fabriksdirektør på H. Lundbeck og formand for DI Vestsjælland.

- Vi er meget stolte af at have en virksomhed som Poul Johansen Maskiner A/S i vores kommune. På Poul Johansen Maskiner A/S har de altid haft blik for mennesket og været dygtige til at tage mange lærlinge og elever. Det er helt naturligt for virksomheden at have fokus på unge og deres tilgang til erhvervslivet. DI’s PraktikPladsPrisen er en anerkendelse til Poul Johansen Maskiner A/S for deres flotte arbejde gennem tiden med at motivere og oplære unge til deres fremtidige arbejdsliv, siger borgmester Thomas Adelskov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125