23948sdkhjf

Flammer i nordjysk maskinfabrik

Ild i ventilationsanlæg hos Sjørring Maskinfabrik

Sjørring Maskinfabrik på Sjørringvigvej i Sjørring vest for Thisted blev ramt af brand tirsdag eftermiddag.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl. 13.48.

- Der var store flammer inde i bygningen, da vi nåede frem, fortæller indsatsleder Kenneth Rosenkrantz fra Nordjyllands Beredskab.

Ilden havde fået fat i nogle filterposer i et ventilationsanlæg og bredt sig til to tilstødende ventilationsanlæg. Flammer stod op i loftet inde i maskinfabrikken.

Fabrikkens medarbejdere var i gang med at forsøge at slukke ilden, da brandfolkene ankom og tog over. Ved 16-tiden var slukningsarbejdet ved at være helt afsluttet.

Tilsyneladende var det kun ventilationsanlæggene, som blev skadet af branden, ifølge indsatslederen.

Det er uvist, hvordan ilden opstod.

I alt 14 brandfolk deltog, heriblandt direktøren for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.

Hun befandt sig på beredskabets kontor i Thisted og rykkede ud sammen med sine medarbejdere som ledelsesstøtte på brandstedet.

- Jeg er rigtig tilfreds med at have haft hende med. Hun var en stor støtte, siger Kenneth Rosenkrantz om beredskabsdirektøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083