23948sdkhjf

Inter Primo runder seks årtiers milepæl

Fra små lokaler i Tistrup til en international koncern med 15 fabrikker i ni lande og en omsætning på knap 1 mia. kr.

Læs også: Inter Primo øjner bedre tider

Inter Primo har nået en masse, og i denne uge runder virksomheden en skarp milepæl med et 60 års jubilæum.

Inter Primo gjorde de første forsøg med plastekstrudering i Skandinavien i små værksteder tilbage i slutningen af 1950’erne. 

Fra paneler til vinduer
De første produkter fra Primo var paneler, der blev et alternativ til træ i eksempelvis køkkeninventar, og snart blev produktionen en industri.

I 1960'erne blev plastproduktionen i Tistrup mere specialiseret og fokuseret på nye industrier. Plast til de nye busser i København og den blomstrende hvidvareindustri førte til nye produktionslinjer.

Travlheden førte til introduktion af treholdsskift. I 1970'ernes blev produktion af vinduer et stort marked og førte til opkøb af flere danske plastfabrikker. Det var dog ikke nok. Markedet i Europa begyndte at konsolidere sig.

- Jeg blev klar over, at international ekspansion var uundgåelig. Dette førte til en række erhvervelser, først i Sverige, senere Norge, Finland, Tyskland og Rusland. I dag er Primo global og har produktion i Kina, fortæller grundlægger Fleming Grunnet, der grundlagde Primo og i dag er bestyrelsesformand.

Bio og genbrug
Primos fremtid er stadig i markederne uden for Danmark, og samtidig arbejder virksomheden på en grønnere profil, fortæller Grunnet. 

- For at sikre og styrke vores position som markedsleder i fremtiden skal vi tænke endnu mere globalt og arbejde med grønne forretningsmodeller baseret på bionedbrydelige produkter og genbrug.

Læs også: Bogense Plast på opkøb

Direktøren hos Primo Danmark, Claus Lykke, understreger også, at et fremtidigt mål er at blive CO2-neutral og hjælpe kunderne med at gøre det samme. Dette kan gøres dels ved at bruge plastik på områder, hvor stål og træ i dag anvendes.

Jubilæet markeres ved en reception i Tirstrup, hvor det hele startede. Desuden vil der blive afholdt en fest for nuværende og tidligere medarbejdere. 

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.093