Bonnet Maskinfabrik holder takten
Bonnet Maskinfabrik, der er specialist i produktion af tandhjul og aksler og i fjor opnåede gazelle-status i Børsens analyse af danske vækstvirksomheder, holder takten.
Bruttoresultatet er steget marginalt til 4,8 mio. kr., mens resultatet før skat er faldet en smule til 1,2 mio. kr. For bare fem år siden var bruttoresultatet langt under det halve, kan man læse i dagens udgave af Dagbladet Børsen.
Medarbejderstaben tæller i alt 13 ansatte, inklusiv ejerne Lene og Lars Bo Emtkjær, hvor sidstnævnte er femte generation i den mere end 100 år gamle familievirksomhed ved Lemvig.