HI 2011: En revolution inden for 3D scanning
GOM har igen revolutioneret markedet for 3D scanning.
Blue Light Technology
ATOS Triple Scan bruger Blue Light Technology, hvor kun det blå lys i lysspektret bruges til projicering. Dette gør målingerne uafhængige af omgivelsernes lys, og øger dermed præcisionen ved brug uden for målelaboratoriet. Scanneren har desuden forbedret funktionalitet i forhold til blanke og mørke overflader, der nu sjældent kræver behandling for at opnå gode resultater og høj præcision.
Scanning af alle emnestørrelser
ATOS Triple Scan passer til enhver måling. Med to high-resolution kameraer og stor fleksibilitet i måleområderne, er det muligt at scanne både de helt små detaljerede emner, såvel som de helt store objekter, når det kombineres med TRITOP systemet. Scanneren er selvfølgelig fuldt integreret med GOMs metrologisoftware GOM Inspect Professional og det gratis analysesoftware GOM Inspect.
Dansk distributør og servicevirksomhed
Målevirksomheden Zebicon fra Billund er dansk distributør af målesystemer fra GOM og leverer serviceydelser med scanningssystemer fra den tyske virksomhed. Teknisk direktør Kasper F. Krogh forklarer: "Det er et kvantespring inden for optisk måling, som GOM har gjort i denne omgang. De har ført 3D scanning til et nyt niveau i forhold til præcision og fleksibilitet, og hos Zebicon er vi selvfølgelig begejstrede for at repræsentere en leverandør, der endnu en gang har flyttet grænserne."
Siden lanceringen af ATOS Triple Scan har GOM oplevet et stort salg til nye kunder, og en klar vækst i opgradering af eksisterende systemer til det nye setup. På det danske marked er interessen for ATOS Triple Scan også stor. Det første system er allerede installeret og i brug herhjemme.
Du kan høre mere om den nye ATOS Triple Scan på hi[11], hvor Zebicon udstiller på stand K8320.