23948sdkhjf

N.C. Nielsen og Cabinplant i nyt parløb

Fynske Cabinplant skal udskifte sin truckflåde med nye og mere tidssvarende maskiner, da de eksisterende maskiner efterhånden har rundet 13 år.

For Cabinplant var det et kardinalpunkt, at truckførerne fik afgørende indflydelse på valget af den kommende samarbejdspartner. Der blev opstillet præcise krav til, at det skulle være et anerkendt truckmærke, at kabinekomforten skulle være høj, at ekstraudstyret kunne skræddersys til hver enkelt truckfører, og at en servicemontør altid skulle kunne hidkaldes med kort varsel.

– Vi er nogle meget erfarne truckførere, der ved, hvad vi gerne vil have. Vi har lagt mange kræfter i at finde den rette samarbejdspartner, det rette truckmærke og alt det ekstraudstyr, der gør kørslen lettere i en travl hverdag. Vi tilbringer mange timer bag rattet. Derfor har vi brug for det bedste af det bedste inden for moderne truckteknologi, fortæller truckfører Einar G. Pedersen fra Cabinplant.

Sammen med tre andre leverandører blev N.C. Nielsen inviteret til at byde på opgaven. Der var defineret en række tekniske specifikationer, nogle præcise krav til truckenes performance og flere ønsker til ekstra kørekomfort. Cabinplant fik en række maskiner på prøve i det fynske i nogle uger – og så spillede kemien også ind i udvælgelsesprocessen.

Cabinplant valgte N.C. Nielsen og de nye Linde-trucks. De fabriksnye trucks er leveret med kundetilpasset ekstraudstyr som eksempelvis sideskifter på gaflerne, ekstra LED-lys foran, Linde BlueSpot sikkerhedslys, hævede standardforlygter til øget udsyn, luftaffjedret førersæde, DAB-radio og rotorblink, da gaffeltruckene også skal køre på offentlig vej i det sydfynske.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064