23948sdkhjf

Weibel vil erobre dronemarkedet fra norsk grund

Radarproducenten Weibel Scientific, der kom ud af seneste regnskabsår med et bruttoresultat på 157 mio. kr., har nu blikket rettet mod et droneovervågningsmarked i eksplosiv vækst. Det skriver Ritzau Finans ifølge Finans.

I januar i år åbnede Weibel et kontor i Norge, og det skyldes blandt andet selskabets ønske om at vinde markedet for overvågning af droner. Et marked der er i kraftig vækst.

- Vi har sat alt ind på at blive verdensmestre i operationelle radarer til overvågning af eksempelvis droner. Den ambitiøse strategi kræver højt specialiserede kompetencer, som vi fandt i Norge, fortæller Thomas Øiseth Munkholm, bestyrelsesformand og hovedejer af Weibel Scientific til mediet.

Han anslår, at der i løbet af de næste ti år vil være tale om et milliardmarked, og at Weibel Scientific har et teknologisk forspring på området. Sidste år demonstrerede selskabet sin droneradar i USA og Thailand, og nu skal teknologien videreudvikles, så Weibel kan sikre sig fodfæste på det internationale marked. Thomas Øiseth Munkholm fortæller desuden, at han satser på, at de første kontrakter på avancerede droneradarer kommer i hus i indeværende regnskabsår til levering om et til to år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125