Ugens grin: Sommerferiejob
Få en god start på ugen med et skævt indslag fra redaktionen bag Metal Supply
- Kan du starte med det samme – vi har en prekær sag, der haster, spurgte direktøren.
- Ja, naturligvis, svarede den studerende.
- Skoleferien starter i morgen, vi forventer et stort besøgstal, og vores hovedattraktion; den store han-gorilla, er lige død. Hvis du kan bruge et gorilla-kostume fra vores julefrokost og give den som abe et par dage, vil det være super, sagde direktøren.
- Ja ok, ikke noget problem, svarede den studerende.
Han startede næste dag og opnåede hurtigt succes. Publikum var begejstrede, da han klatrede i træer, spiste bananer og stod på hænder.
Han blev lidt overmodig og var uheldig, da han balancerede på rækværket og skvattede ned i tiger-indhegningen.
- HJÆLP en tiger, råbte den studerende.
- Hold kæft din idiot – vi bliver fyret begge to, svarede tigeren.
Indsendt af Knud Erich Dalgaard
Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Metal Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.
Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev.
Læs flere ugens grin
Weekendplaner
Dystre udsigter
Arbejdskammerater
Den modige smed
Demokrati for dummies
Når politik bliver et eventyr
I anledning af valget
Uretfærdig fyring
Den enes død, den andens brød
Det politiske galehus