23948sdkhjf

Gør comeback som direktør hos Induflex

Efter et år med en administrerende direktør hentet udenfor Larsen-familien har Rico Larsen nu igen valgt at sætte sig i direktørstolen hos Induflex, der er specialister i plastbearbejdning.

Jeppe Ingemann Lyng blev ansat som administrerende direktør for at hjælpe den udvikling på vej, som Induflex allerede stod midt i - en udvikling blandt andet med fokus på effektivisering.

Derfor har Induflex været igennem en større forandringsproces det sidste år.

Men en administrerende direktør var aldrig ment som en permanent løsning. Det har hele tiden været Rico Larsens plan, at han skulle tilbage som direktør. Han savnede den daglige drift i Induflex, og det seneste år og ikke mindst sommerferien blev brugt på at overveje næste skridt for ham og Induflex.

Beslutningen blev, at han ville tilbage som direktør. Rico Larsen og Jeppe Ingemann Lyng har derfor lavet en gensidig aftale om at stoppe samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

- Jeppe har været en god støtte for mig og Induflex det seneste år. Jeg takker Jeppe for hans faglige engagement og hans evner indenfor forandringsledelse, men jeg ser også meget frem til selv at overtage styringen. Jeg har en fornyet energi og en kæmpe motivation til at drive Induflex videre på min egen måde. Jeg glæder mig helt vildt, siger Rico Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078