Hoyer en stor succes i Kina
Med en vækst på 300 procent har det nystartede datterselskab i Kina været en stor succes hidtil.
Idéen opstod i efteråret 2007 og i 2010 var alle detaljer så på plads for den asiatiske afdeling, hvis primære afsætningsfokus elektromotorer.
Nyansættelser er på vej
Og det asiatiske datterselskab har været en glimrende idé hidtil.
- Det sidste år har salget været langt bedre end forventet. Vores målsætning var at fordoble omsætningen i forhold til 2010, men faktum er, at vi oplevede en vækst på ikke mindre end 300 procent. Årsagen til den yderst positive udvikling er blandt andet, at et stigende antal europæiske virksomheder udvider deres produktion i Asien. Det betyder, at day to day business og selve leveringen foregår her i Kina, mens samarbejdsaftalerne fortsat foregår mellem moderselskaberne i Europa. Derudover er flere store asiatisk ejede virksomheder ved at få øjnene op for Hoyer Motors Asia, hvilket naturligvis spiller en væsentlig rolle i forhold til både årets positive resultat og fremtidens vækstplaner, siger Ketil Vesterlund, CEO i Hoyer Motors Asia.
Han tilføjer, at etableringen af Hoyer Motors Asia er et led i en overordnet målsætning om at gøre Hoyer-koncernen til en global spiller.
Afdelingen engagerer i øjeblikket 24 kinesiske medarbejdere, men for at nå målet om at fordoble omsætningen yderligere næste år, er der planer om at ansætte yderligere.