23948sdkhjf

Lang vej til overskud hos nordjysk ammunitionsfabrik

2018/2019 endte med et underskud før skat på 24,2 mio. kr. hos Denex, og dermed var der trods alt tale om en fremgang på 9,3 mio. kr. fra året før.

Fremgangen skyldes, at Denex i 2017 vandt et udbud om leverance af håndvåben- samt artilleri- og morterammunition til det danske forsvar. Det skriver Børsen.

Men selv om ordren kom i hus, er der stadig et stykke vej til sorte tal på bundlinjen. Ifølge administrerende direktør Peter Houlberg skyldes det, at Denex er en lille producent sammenlignet med mange udenlandske konkurrenter, og at der derfor er et behov for at investere i øget kapacitet.

- Vi skal selvfølgelig have lavet nogle investeringer for at få effektiviseret fabrikken tilstrækkeligt til at komme over på den positive side, siger Peter Houlberg til Børsen.

I den forbindelse forventer han, at Denex, der ved udgangen af seneste regnskabsår havde en negativ egenkapital på 43 mio. kr., vil få tilført frisk kapital.

Denex A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 22,5 8,1
Resultat af primær drift -20,5 -30,4
Resultat før skat -24,2 -33,5
Årets resultat -24,0 -33,3
Balancesum 122,1 92,2
Egenkapital -43,2 -19,3
Antal ansatte 72 58
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078