23948sdkhjf

Mærsk køber skibe for 20 mia. kr.

De mange nye skibe er med til at presse fragtraterne, men det ryster ikke Mærsk, der netop har bestilt 20 nye supercontainerskibe.
Oven på onsdagens halvårsregnskab meddeler Mærsk nu, at koncernen har i sinde at bruge knap 20 mia. kr. på 20 nye supercontainerskibe.

Der er tale om såkaldte Triple-E skibe, der hver kan transportere 18.000 20-fodscontainere. Skibene bliver verdens største og mest energibesparende.

Ikke et øjeblik i tvivl
Mærsk nævner selv den øgede tilgang af tonnage som en udfordring på det globale marked. Det får dog ikke koncernen til at ryste på hånden.

- De passer til det behov, vi har, og vi har fået skibene til en god pris. Når de kommer om to til tre år, vil vi både have brug for dem, og det vil også passe med en moderat vækst i virksomheden. Så vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en god beslutning, siger topchef Nils Smedegaard Andersen til Ritzau Finans.

Omsætningen i Maersk Line – der er verdens største containerrederi – steg til 70,5 mia. kr. i første halvdel af 2011 fra 69,5 mia.kr. i samme periode året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094