Statslige virksomheder får de største elev-bøder
10 danske virksomheder har været så langt fra at nå deres mål for praktikpladser, at de har fået bøder på op til 2 mio. kr.
Øverst på listen ligger de statslige virksomheder PostNord og DSB, der tilsammen er blevet opkrævet knap 4 mio. kr., fordi de ikke har ansat nok elever.
Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået.
I sidste uge kom det frem, at mere end 40.000 virksomheder er blevet opkrævet en bøde på op til 27.000 kr. i den såkaldte AUB-ordning, hvor arbejdsgiverne skal betale ved kasse 1, hvis de ikke når deres måltal for elever.
Ordningen blev vedtaget i forbindelse med trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 og giver samtidig en bonus til de virksomheder, der ansætter nok elever.
- Logikken er, at det koster at nyde uden at yde. Det er helt rimeligt, at de virksomheder, der tager et medansvar for uddannelsespolitikken og tager lærlinge bliver belønnet, mens de, der kører frihjul ved at forbruge faglært arbejdskraft uden selv at bidrage med at uddanne, må betale, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
Fagbladet 3F har fået oplyst de ti virksomheder, der i årsopgørelsen for 2018 har fået de største bøder, og her tager Post Danmark A/S den uheldige førsteplads med en opkrævning på 2.001.092 kr. Post Danmark A/S er den juridiske enhed bag PostNord i Danmark.
Lige i hælene på den statslige postomdeler kommer DSB, der ejes af Transport- og Boligministeriet, og Danmarks største finansielle koncern, Danske Bank.
De har fået bøder på henholdsvis 1,9 og 1,2 mio. kr.
Mangel på faglært arbejdskraft er et stort problem for det danske arbejdsmarked, og ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet mangler der 8.500 praktikpladser.
Målet med den trepartsaftale, som Venstre-regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne indgik i 2016, er 8.000-10.000 flere praktikpladser i 2025.
Hans Erik Lindkvist, chef for HR i PostNord Danmark, havde gerne været foruden opkrævningen fra AUB-ordningen.
- Det er ærgerlige penge at betale. Vi har mange faglærte hos os fra andre brancher, for eksempel bagere og tømrere, som har søgt job hos os på et tidspunkt med høj arbejdsløshed og er blevet hængende. Derfor stilles der nu urealistisk høje krav til os i forhold til antallet af elev- og lærlingepladser, siger han.
Der er hele tre store banker i top 10 over de virksomheder, der har fået store elev-bøder.
Ifølge Anne Knøs, der er HR-direktør i Danske Bank, skyldes det, at bankerne i dag foretrækker de såkaldte finansøkonomer i stedet for medarbejdere, der har været i mesterlære i filialerne.
Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra DSB.
