23948sdkhjf

Randers-firma holder italienske mejetærskere kørende

Euromaster i Randers leverer fortsat dæk til AGCO’s mejetærskere, selv om fabrikken nu er rykket til Breganze i Norditalien.
Kompetente og til tiden. Sådan betegner centerleder Christian Sommer fra Euromaster i Randers leverancerne til Dronningborg Maskinfabrik og senere AGCO, der i 1998 opkøbte mejetærskerfabrikken.

Igennem mange år har det lokale dækcenter forsynet Dronningborg-fabrikken med mejetærskerhjul, og det samarbejde er fortsat, efter produktionen fra Randers i starten af 2010 blev flyttet til AGCO’s mejetærskerfabrik i norditalienske Breganze.

- Vi sørger for at hjemtage dæk og fælge fra leverandørerne, samle hjulene og levere dem i takt med produktionen, forklarer Christian Sommer.

Hjulene får høsten i hus
Fabrikken i Breganze er AGCO’s europæiske hovedcenter for høstmaskiner, hvor der produceres mejetærskere af mærkerne Fendt, Laverda, Challenger og Massey Ferguson. Her ønskede man at videreføre det velfungerende samarbejde fra Randers.

Euromaster har derfor løbende igennem det seneste halvandet år sendt læssevis af mejetærskerhjul til Italien. Hjulene herfra anvendes stadig til samme serier mejetærskere af mærkerne Massey Ferguson og Fendt, som oprindelig blev produceret hos Dronningborg-fabrikken på Udbyhøjvej i Randers.

- Vi er stolte over, at man har vurderet Euromaster i Randers så kompetente og konkurrencedygtige, at det kan betale sig fortsat at få leveret hjulene fra os frem for en lokal leverandør i Italien. En del af de færdige maskiner eksporteres til Danmark, og nogle af hjulene er således med til at få høsten herhjemme i hus, fortæller Christian Sommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104