23948sdkhjf

Ljungdahl styrker organisationen i sin industridivision

Finn Vesterled er pr. 1. september ansat som chefkonsulent i Industridivisionen hos Ljungdahl A/S i Allerød.
Finn Vesterled bringer en omfattende erfaring inden for såvel almen industriproduktion som marine og autobranchen med sig fra sit mangeårige virke i Sika-koncernen. Dette virke har været en stor og vigtig del af Finns liv i de sidste knap 30 år.

Finn har ønsket fortsat at have en travl dagligdag med servicering af kunder inden for et bredt udsnit af industrivirksomheder, og ser frem til de nye udfordringer hos Ljungdahl.

- Jeg elsker mit arbejde, og håber at kunne være med i de næste 10 år i et højt tempo i en virksomhed, som jeg har fulgt igennem mange år, og som jeg har et meget positivt indtryk af.

Forstærker markedskontakten
Henrik Nielsen, adm. direktør i Ljungdahl, ser frem til at kunne stille Finns erfaring og ekspertise til rådighed for firmaets mange forskellige kunder:

- Det er med stor glæde, at vi byder velkommen til Finn. Jeg har tidligere arbejdet sammen med ham i en 12-årig periode, og er derfor fuldt bekendt med Finns meget værdsatte måde at servicere sine kunder på. Det vil forstærke vores markedskontakt yderligere.

Finns primære opgaver vil bestå i udbygning af den eksisterende forretning inden for autobranchen, marine og industriproduktion.

Ljungdahl er en snart 40 år gammel dansk virksomhed, hvor industridivisionen har et stærkt fokus på specialiserede forseglings-, tætnings – og klæbeløsninger.

Kilde: Ljungdahl

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094