23948sdkhjf

Ny topchef hos East Metal

Bestyrelsen for East Metal har udnævnt Flemming Rasmussen som ny CEO. Det oplyser stålvirksomheden i en pressemeddelelse.

Flemming Rasmussen afløser Bent Juul Larsen, der har bestridt posten i 22 år. Bestyrelsesformanden Anders Cold siger:

- Vi har valgt Flemming Rasmussen, der er 50 år og har en bred industrierfaring, blandt andet en baggrund i vindindustrien og erfaring som CEO.

Flemming Rasmussen indtræder som ny CEO i East Metal-koncernen, mens Bent Juul Larsen fortsætter som direktør for East Metal Nakskov og får ansvaret for diverse projektopgaver.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Bent for hans mangeårige virke som CEO i koncernen, for den enorme indsats og den afgørende betydning han har haft for udviklingen af koncernen, siger Anders Cold.

- Vi ser frem til samarbejdet med Flemming Rasmussen, som skal fortsætte den nuværende udvikling og skal bringe East Metal i en endnu stærkere position i et yderst konkurrencepræget marked, slutter han.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251