23948sdkhjf

Succesfuld turn-around hos Glunz & Jensen

Virksomheden, som er blandt verdens største i prepress-industrien, klarede sig bedre end forventet i 2010/2011.
Glunz & Jensen havde i regnskabsåret 2010/2011 en omsætning på 292,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 13 %.

Det primære driftsresultat (EBITA) blev på 16,3 mio. kr. mod 9,0 mio. kr. i 2009/10. Ligeledes overgår det den seneste udmeldte EBITA-forventning, som var ca. 15 mio. kr. Overskuddet efter skat var på 9,4 mio. kr. mod 5,5 mio. kr. året før.

Den positive udvikling er skabt på baggrund af en turn-around, som Glunz & Jensen iværksatte i 2009.

Ind på nyt område
I løbet af regnskabsåret købte Glunz & jensen den italienske virksomhed Degraf S.p.A., der er blandt de førende producenter af udstyr til flexo-tryk til emballageindustrien. Dermed tog virksomheden et strategisk skridt ind på et nyt forretningsområde med betydelige vækstmuligheder.

- På det strategiske niveau var årets største begivenhed købet af italienske Degraf S.p.A., der er markedsleder inden for udstyr til flexo-tryk, som anvendes i emballageindustrien. Degraf og flexo-tryk er for Glunz & Jensen et nyt og meget spændende forretningsområde inden for prepress, og vi har købt Degraf og virksomhedens fremtidspotentiale, for at sikre, at vi kan tilbyde vores kunder en langsigtet og forbedret produktpalette, siger adm. direktør Keld Thorsen, i en kommentar til regnskabet.

Forventninger til hele året
Ud fra den forventede markedsudvikling og købet af Degraf S.p.A., forventer ledelsen i Glunz & Jensen, at der for hele regnskabsåret 2011/12 ses en stigning i omsætningen til niveauet 320-340 mio.kr.

Resultat af primær drift forventes at ligge på 22-26 mio.kr. Hertil kommer avance ved salg af bygning i Virginia på 8 mio.kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134